VORES VISION

Bæredygtig fremtid med Grønt Hørsholm!

Vores vision: at sætte fokus på miljø og bæredygtighed i vores lokalområde samt at bringe borgere og foreninger med en grøn dagsorden eller interesse sammen.

Vi drømmer om et grønt samlingssted, hvor alle med interesse for en grøn og klimavenlig hverdag mødes og udveksler ideer, tips & tricks. Et bynært mødested med arrangementer, workshop og kurser i fx affaldssortering, reparation og re-design af tøj, miljøvenlig madlavning, havebrug mv. 

Et sted med erfaringsudveksling, læring og udstillingsvindue for foreninger som arbejder med en miljøvenlig eller grøn dagsorden. Vi inkluderer alle generationer og foreninger; børnehaver, spejdergrupper, skoler og ældreinstitutioner.

Støt Grønt Hørsholm!

Grønt Hørsholm er en frivillig forening med fokus på at skabe bæredygtige initiativer og bevare naturen i Hørsholm. Vores formål er at øge bevidstheden om klimaet, engagere lokalsamfundet og beskytte miljøet for kommende generationer.

Bæredygtige løsninger for lokalsamfundet

Grønt Hørsholm arrangerer og samler oplysninger om initiativer og events, der fremmer bæredygtighed og miljøbevidsthed i lokalsamfundet. Alle tilknyttede foreninger og borgere kan udbyde arrangementer og workshops med grønt og bæredygtigt tema.

Vores kalender rummer de forskellige tilbud, med henvisning til den arrangerende forening, tid og evt. tilmelding.

Fællesskab er limen i Grønt Hørsholm. Interaktion mellem mennesker i alle aldre - på kryds og tværs. Vi er alle medansvarlige
for lokalmiljøet, som jo er vores fælles arv til kommende generationer. Kom og vær med! Som borger, forening, institution eller gruppering med grøn, bæredygtig, genbrug, re-design, stop madspild interesse . .

Alle er velkomne!